Stress håndtering, akut hjælp og forebyggelse

Hvilken stress indsats har din virksomhed brug for?

stress håndtering

Trafiklyset viser at vi arbejder bredt omkring stress.
Vi har værktøjer og metoder til at håndtere hele trafiklyset farveskala.
Både den akutte stress, stress håndtering samt forebyggelse af stress.
Farverne i trafiklyset er indikatorer for graden af stress.
Farverne er samtidig et pejlemærke for de økonomiske omkostninger der er forbundet med stress.

Akut stress hjælp

Den enkelte medarbejder er sygemeldt med stress og har brug for akut øjeblikke hjælp.
Her vil vi typisk arbejde individuelt med den enkelte stressramte medarbejder.
Det er her og nu hjælp der er vigtigt for at reducere det kaos der ofte er hos den stressramte.

Stress håndtering

Her arbejder vi både individuelt og i grupper på alle plan i virksomheden.
Der er ingen virksomheder, der kan se sig helt fri af stress. Det er således en vigtig erkendelse for den enkelte virksomhed, at stress er et vilkår.
Der kan være stress i den enkelte medarbejder, i afdelingen, i relationen med kollegaen,  i relationen til chefen, i organisationen, i ledelsen.
Derfor er der også mange måde

Stress forebyggelse

Vi har fra store danske industrivirksomheder fået en klar fornemmelse af at stress stadig er tabubelagt. Derfor er det vigtigt at få en kultur i virksomheden, der gør det naturligt og let at tale om stress.
Ved at åbne op for dialogen omkring stress er det også muligt at finde frem til de små og store ting, der for den enkelte medarbejder virker stressende.
Som neutrale uvildige personer kan vi lettere gå i dialog med medarbejderne og identificerer tiltag til stress reduktion.

Typisk vil vi i stress forebyggelse arbejde i grupper og lave team forløb.

Økonomiske konsekvenser

Der er store økonomiske omkostninger forbundet med stress.
Det er svært helt objektivt og entydigt at fastlægge de faktiske omkostninger.
Derimod er det ret indlysende og klart at de økonomiske konsekvenser for virksomheden har en direkte sammenhæng med farven i trafiklyset.
Er den enkelte medarbejder først sygemeldt med stress er det meget omkostningstungt.
Forebyggelse er økonomisk mest attraktivt.
Derfor vil det altid kunne betale for virksomheder at investere i stress forebyggelse og i stress håndtering.

Nils og Morten har udviklet et koncept der bringer terapi ind i virksomheder, for at forløse stress ved at arbejde med de dybere årsager til stress.
Se mere om konceptet “Stressness or Business” her.

For hvad vælger din virksomhed – Stressness or Business?

Kontakt Nils og Morten for yderligere informationer

 

Stress Isbjerget – Vi tager hånd om hele isbjerget

Stress Isbjerget.

stress isbjerget

Vi tager os af hele isbjerget.
Har din virksomhed brug for hjælp til forløsning af stress, så kan Nils og Morten gøre en forskel.
Professionelle og personlige erfaringer med stress.
Stor erhvervserfaring.

Kontakt os for yderligere information.

Toppen af Stress Isbjerget

Der er stor fokus på stress i virksomheder i dag. Og desværre er det med god grund, for der er flere og flere der ikke kan klare presset og melder sig syg med stress.

Faktuelt er der omkring 30.000 danskere der hver dag må erkende at de ikke kan klare en almindelig arbejdsdag og derfor er nødsaget til at melde sig syg.

Derudover er der et stort antal personer der har tydelige symptomer på stress. De er selv klar over at det ikke er godt, men det er alligevel ikke så slemt at de vil sygemelde sig.

Disse medarbejdere – både dem der allerede er sygemeldt med stress, og dem der har tydelige symptomer på stress – er det vi kunne betegne som toppen af stress isbjerget. De er bevidst om deres situation.

Resten af Stress Isbjerget

Under overfladen er 90 % af isbjergets masse.
Stress isbjerget fungere på samme måde. Der er med andre ord et massivt potentiale omkring forløsning af stress hos medarbejdere, der endnu ikke er bevidste om deres stress.
Hele Stress Isbjerget er vigtig

Nils Rosted og Morten Lund har mulighed for at hjælpe din virksomhed med hele Stress Isbjerget.
Både de akutte tilfælde af stress og det forbyggende arbejde.

Se mere om hvad din virksomhed kan få ud af samarbejdet med Nils og Morten

Hvad vælger din virksomhed – Stressness or Business ?
Se mere om vores koncept her

 

 

Stress – en folkesygdom

stress

Stress – beskrevet ud fra de 4 kvadranter

Stress er efterhånden blevet en folkesygdom. Både symptomerne på stress og årsagerne til stress er meget forskellige for det enkelte menneske. Derfor er det praktisk her at anvende Wilbers AQAL figur til at anskueliggøre forskellige stressfaktorer. AQAL – eller “de fire kvadranter” – er et menneskelig landkort, opdelt i fire perspektiver (Wilber, 2013, s.66)

Jeg vil herefter dykke ned i hver af de fire kvadranter og tage fat i enkelte relevante faktorer i forhold til min opgaveformulering.

ØH – Sympatisk / parasympatisk nervesystem

Det sunde nervesystem (grøn linje i nedenstående figur) følger en cyklus, hvor der er en sympatisk periode med aktivitet efterfulgt af en parasympatisk periode med restitution.
For det usunde nervesystem (rød linje) er den sympatiske periode for lang og derved overskrides stressgrænsen og kroppen udskiller uhensigtsmæssigt mange stresshormoner, der er med til at nedbryde kroppen.
Når den parasympatiske periode starter – i det usunde nervesystem – vil der være risiko for depression og sammenbrud.

ØV – Reaktive delpersonligheder

Stress kan skyldes indre stressorer, og med baggrund i identitetslagene (se Model – Opgave specifik) er det vigtigt at understrege, at stress – der skyldes indre stressorer – kun findes i det reaktive lag.
Det vil således give god mening at arbejde med modeller, der integrerer interpersonelle former i klienten i arbejdet med en klient, der har stress. Det psykogeografiske landkort er et eksempel, der læner sig op ad de syv forandringsprincipper (se Model – Opgave specifik). De delpersonligheder, der fremkommer i arbejdet med det psykogeografiske landkort, er ofte skabt i barndommen. Som eksempel på delpersonlighed kan nævnes “Den tilpassede”, der ikke udtrykker kritik.
Grønkjær (1996) skriver: ” En anden grund til angsten for at udtrykke kritik og kæmpe for sin sag er, at man i alle senere møder med voksne identificerer dem med forældrene, og man ser og forstår straks deres svaghed for kritik og reagerer med beskyttelse og forståelse over for dem, ligesom man gjorde over for de primære identifikationsfigurer. Man har som en grunderfaring konstateret, at kritikken kan ytres med tab af tilhørsforhold og (tab af) accept til følge, og at man ikke kan bære skyldfølelsen ved at se det andet menneske blive såret, krænket o. lign. Konklusionen er altså: “Ingen kan tåle kritik!, så jeg må tie stille og være sød”.”

NV – Stress i relation til kollegaer og ledere

De fleste mennesker synes, at det er rart med anerkendelse. Det er imidlertid ikke lige meget, hvordan denne anerkendelse kommer til udtryk.
Anerkendelse af evner giver fastlåshed, fordi evner betragtes som statiske.
Anerkendelse af indsats giver udvikling, da indsats betragtes som variabel. (Ørsted, 2013, s. 94)

Hvis lederen giver anerkendelse i form af belønning, så betaler det sig ikke i længden.
Flere undersøgelser viser, at medarbejdere, der er blevet ramt af stress, blev stressede fordi de var vant til at få anerkendelse, og “deres behov for anerkendelse fik dem til at arbejde ud over kanten” (ibid. s.117).
I stedet har undersøgelser vist, at oprigtig opmærksomhed fra ledelse øger produktiviteten. (ibid. s.72)

I relation til teamsamarbejde er der 3 grunde til at medarbejdere fortsætter ud over grænsen og bliver stressede (ibid. s.161):

Gruppedynamik. Fornemmelsen af at tilhøre en gruppe og frygten for at blive udstødt.
Solidaritet. Frygten for at svigte andre.
Ledere er rollemodeller

NH – Stress i virksomhedskulturen

En ydrestyret udvikling i barndommen, hvor den enkelte har mistet kontakten til sit eget værd, sidestilles med den virkelighed, der hersker i mange moderne virksomheder (Prætorius, 2007, s.78). Her opstiller virksomheden nogle ønskede kompetencer for den enkelte medarbejder. Medarbejderens egne egenskaber bliver nedtonet, og fokus rettes på, hvordan medarbejderen kan opnå de ønskede kompetencer. Dette skaber stress. Der er aldrig overensstemmelse mellem medarbejderens egenskaber og de ønskede kompetencer. Og i takt med at virksomhedens mål for vækst øges, øges kravene til medarbejderens kompetencer ligeledes. Og så kører den negative stressspiral.
Moderne Human Ressource Management gør dermed den menneskelige bevidsthed til en teknisk størrelse, der skal rettes og optimeres. (Ørsted, 2013, s.138)
Før i tiden skulle maskiner optimeres. Nu skal menneskers “vidensproduktionsapperat” optimeres med kompetenceudvikling. (ibid. s.151)
For at vende denne uheldige udvikling skal vi i stedet tro på, at medarbejdere er gode nok, som de er. Og de evner, som den enkelte har, skal bruges, og arbejdet skal i højere grad tilpasses dette. I stedet for omvendt. (ibid. s.123)

Og der er nok at tage fat på, for 6 ud af 7 virksomheder i dagens Danmark, har ikke en stresspolitik, der beskriver, hvordan virksomheden håndterer en stressramt medarbejder. (ibid. s.208)

Sammenfatning omkring stress

En virksomhedskultur, der således er baseret på, at den menneskelige ressource hele tiden skal optimeres i forhold til stadig stigende krav, giver en ydrestyret medarbejder. Hvis medarbejderen samtidig higer efter ydre anerkendelse, og medarbejderen får denne anerkendelse i form af belønning for sine evner, så har vi en potentielt farlig cocktail. Medarbejderen begynder evt. at tilsidesætte egne behov, fordi det at høre til i en gruppe er vigtigere. Frygten for at svigte andre og blive udstødt er større end de umiddelbare konsekvenser ved at svigte sig selv.
Ved denne form for stress er det væsentligt at tage fat på de reaktive lag, der er på spil i medarbejderens psyke.